De farvestrålende malerier af den danske kunstner Louise
Thygesen fører beskueren ind i magiske landskaber: Hemlighedfulde søer, floder,
kyster og så igen tilbage til fortryllede skove. Inspireret af den nordiske
urtidsnatur, bygger Thygesen ikke bare mangfoldige landskaber op. Med
gestusagtige penselstrøg viser landskaberne sig enten stærkt abstraherede,
eller afslører nye landskaber. Ofte opdager man i disse landskaber præcist
malede figurative detaljer: En ravn, et knaldrødt tog, et fyrtårn, en bro, en
bid vej, men også bilvrag eller detaljer fra kendte eventyr. Disse detaljer
danner så grobund for helt nye eventyr, der springer ud fra beskuerens egen
fantasi.
Thygesens farverige landskaber lever i spændet mellem
egentlig konkret gengivelse og abstrakt udtryk. Der hvor er bestemt landskab er
præsenteret, er maleriets eget nærvær tilstedeværende. Der opstår i
bogstaveligste forstand maleriske landskaber; landskaber som først bliver
virkelige gennem kunstnerens penselstrøg. Strøgenes spor i værkerne bevirker et
emotionelt udtryk, spejler kunstnerens
indre følelser, og giver os som beskuere et sandt billede af maleriet. Den
dynamiske vekselvirkning mellem abstraktion og realisme, medfører også en
flertydighed som giver malerierne en facinerende virkning. Farveflader åbner
sig og lader yderligere landskabsmomenter opstå. Maleriets tekstur indbyder
betragteren til nye indtryk. Farvestrøgene er både lagvis og delvis
gennemsigtige. Abstrakte ubestemte billedområder opstår, de forstyrrer ikke
billedet snarere giver de landskabet tydelighed. Farvesløret og farvehvirvlen
understøtter fantasien. Farvelandskaber fremstår og de indbyder i mindre grad
vandreren og åbner sig snarere for drømmeren.
Farvernes struktur muliggør nye associationer, og lader
aldrig før beskuede landskaber opstå, surrealistiske landskaber,
drømmelandskaber, gådefulde og hemmelighedsfulde tryllerier , landskaber med
hypnotiserende kraft, som ikke kun lader sig se af det umiddelbare øje, men
fremfor alt også af det surrealistiske øje.Billederne fraviger sig en
kernebetydning og åbner sig nærmere mod et felt af afledninger og
associationer.Opfattelsesprocessen forbliver åben, stadig nye muligheder viser
sig.Således tydeliggør de maleriske udtryk af Thygesen; malerier er ikke kun billeder
af noget der er, snarere med egen virkelighed eller, som P. Cézanne formulerede
det engang:
”Kunst er en harmoni parallel til naturen”.
I stedet for kun at gengive landskaberne, lader Thygesen sig
inspirere af dem, til billeder fuld af liv, hun formår ikke kun at skabe
billeder af naturen, men giver billedernes natur en stærk emotionel og skabende
kraft.Deri ligger betydningen for de utrolig kraftigt kolorede malerier af den
danske kunstner. Det handler om væsentlig mere end bare sandhed:
Thygesens landskaber er visuel POESIE.
Dr. Des. Anette Ochsenwadel / Kunsthistoriker og
litteraturvidenskabskvinde