Omtale, dansk

De farvestrålende malerier af den danske kunstner Louise Thygesen fører beskueren ind i magiske landskaber: Hemlighedfulde søer, floder, kyster og så igen tilbage til fortryllede skove. Inspireret af den nordiske urtidsnatur, bygger Thygesen ikke bare mangfoldige landskaber op. Med gestusagtige penselstrøg viser landskaberne sig enten stærkt abstraherede, eller afslører nye landskaber. Ofte opdager man i disse landskaber præcist malede figurative detaljer: En ravn, et knaldrødt tog, et fyrtårn, en bro, en bid vej, men også bilvrag eller detaljer fra kendte eventyr. Disse detaljer danner så grobund for helt nye eventyr, der springer ud fra beskuerens egen fantasi.

Thygesens farverige landskaber lever i spændet mellem egentlig konkret gengivelse og abstrakt udtryk. Der hvor er bestemt landskab er præsenteret, er maleriets eget nærvær tilstedeværende. Der opstår i bogstaveligste forstand maleriske landskaber; landskaber som først bliver virkelige gennem kunstnerens penselstrøg. Strøgenes spor i værkerne bevirker et emotionelt udtryk,  spejler kunstnerens indre følelser, og giver os som beskuere et sandt billede af maleriet. Den dynamiske vekselvirkning mellem abstraktion og realisme, medfører også en flertydighed som giver malerierne en facinerende virkning. Farveflader åbner sig og lader yderligere landskabsmomenter opstå. Maleriets tekstur indbyder betragteren til nye indtryk. Farvestrøgene er både lagvis og delvis gennemsigtige. Abstrakte ubestemte billedområder opstår, de forstyrrer ikke billedet snarere giver de landskabet tydelighed. Farvesløret og farvehvirvlen understøtter fantasien. Farvelandskaber fremstår og de indbyder i mindre grad vandreren og åbner sig snarere for drømmeren.

Farvernes struktur muliggør nye associationer, og lader aldrig før beskuede landskaber opstå, surrealistiske landskaber, drømmelandskaber, gådefulde og hemmelighedsfulde tryllerier , landskaber med hypnotiserende kraft, som ikke kun lader sig se af det umiddelbare øje, men fremfor alt også af det surrealistiske øje.Billederne fraviger sig en kernebetydning og åbner sig nærmere mod et felt af afledninger og associationer.Opfattelsesprocessen forbliver åben, stadig nye muligheder viser sig.Således tydeliggør de maleriske udtryk af Thygesen; malerier er ikke kun billeder af noget der er, snarere med egen virkelighed eller, som P. Cézanne formulerede det engang:

”Kunst er en harmoni parallel til naturen”.

I stedet for kun at gengive landskaberne, lader Thygesen sig inspirere af dem, til billeder fuld af liv, hun formår ikke kun at skabe billeder af naturen, men giver billedernes natur en stærk emotionel og skabende kraft.Deri ligger betydningen for de utrolig kraftigt kolorede malerier af den danske kunstner. Det handler om væsentlig mere end bare sandhed:

Thygesens landskaber er visuel POESIE.

Dr. Des. Anette Ochsenwadel / Kunsthistoriker og litteraturvidenskabskvinde